Sådan hjalp SPACETALK mit barn med særlige behov.

Vores søn er klog, fræk og legesyg.

Han elsker Harry Potter, at bage chokoladecupcakes og komplicerede Lego-sæt.

Han er inden for autismespektret.

Vi besluttede at købe et SpaceTalk-ur til ham efter at have læst anmeldelser af produktet fra forældre til børn med særlige behov.

Mange af anmeldelserne handlede om, hvor meget uret havde hjulpet med at lette både forældrenes og barnets angst.

For os var GPS'en den mest interessante funktion ved uret.

Vores søn er ti og snart elleve.

Han bliver mere og mere selvstændig for hver dag, der går, og det elsker vi at se. En del af denne nyfundne selvstændighed er, at han virkelig nyder at tilbringe tid hos sin bedste ven. De spiser burgere og bygger komplicerede Lego-setups, og de er begyndt at spørge, om de selv må gå i parken. 

Når han bliver ældre, vil vi gerne kunne give ham den uafhængighed, han har brug for til at vokse og udvikle sig, men vi vil også gerne sørge for, at han er i sikkerhed.

Siden han var lille, har han haft en tendens til at stikke af, og når han bliver overvældet, løber han ofte.

Det er sket i indkøbscentre, i parker og i lufthavne, og det bliver aldrig mindre skræmmende.

Da vi første gang viste ham SpaceTalk-uret, var han begejstret.

For det første var den grå (yndlingsfarven). Han var også begejstret for besked- og opkaldsfunktionerne, selv efter at vi havde fortalt, at kontaktlisten udtrykkeligt skulle kontrolleres af hans meget kærlige forældre.

Vi forklarede ham, at uret ville hjælpe os tre med at holde forbindelsen, at han kunne ringe, hvis han var bekymret eller havde brug for at tale med os, og at vi altid ville kunne finde ham.

Selvom han nyder at være hjemme hos sin bedste ven, kan han godt blive lidt ængstelig, hvis han er væk fra os.

Med sit SpaceTalk-ur kan han sende beskeder eller ringe til os. Han kan fortælle os, hvad Harry Potter har gang i, eller at babysitteren har brændt kagerne på.

For et par uger siden var vi til en middag, og vores søn tilbragte aftenen hos en ven af familien.

Vi havde været væk i omkring en time, da vi fik en besked fra ham, hvor han spurgte, om han måtte ringe. Vi sagde selvfølgelig, at det ville være dejligt.  

Han var ængstelig og ville gerne høre vores stemmer. Vi talte med ham i et stykke tid, indtil han fortalte os, at han havde det meget bedre og gerne ville ud og lege i baggården med de andre.

At have den kontakt og forbindelse og give vores søn mulighed for selv at ringe til os fra en enhed, som vi ved er sikker, har givet os stor tryghed.

Uret giver også forældre mulighed for at indstille "sikre zoner" og sender en advarsel, hvis dit barn forlader et af disse forudbestemte områder.

Vi har fundet denne funktion ekstremt betryggende, når han er sammen med venner, især når de begynder at udforske lidt mere og måske tager de der ture til parken alene.

Den anden fantastiske funktion er "School Mode", som i bund og grund betyder, at uret bliver til netop det, et ur, når han er i klasseværelset.

Forældrene styrer alle indstillingerne via en app, og de kan justeres når som helst, hvilket vi også har fundet meget nyttigt.

Indtil videre virker min søn ret begejstret for sin nye gadget.

Han er især imponeret over, at han selv kan ringe til sine bedsteforældre, og det tror vi også, at de er ret glade for.

Efter vores mening er han lidt for ung til en telefon, så at have noget som et SpaceTalk-ur er en næsten perfekt løsning.

Det giver os ro i sindet at vide, at han er i sikkerhed, og det har også gjort det meget nemmere at hente ham i skolen, for hvis han ikke kan se mig, kan han sende en besked eller ringe, og vice versa.

Når han bliver lidt ældre, overvejer vi at tilføje et par venner til hans kontaktliste, og det glæder han sig til.

Måske viser det sig, at han er en større fan af SpaceTalk end af Harry Potter (eller måske ikke, men Harry er svær at slå).